Dramatrekanten
Når en journalist bruger dramatrekanten som metode til at opbygge sin artikel, har journalisten et ønske om at levere sin historie, på en mere dramatisk måde. For journalisten handler det om at skabe en historie, som læseren bliver revet med af. Denne metode anvendes ofte, når journalister laver en reportage eller feature, hvor journalisten kan være den observerende fortæller (fluen på væggen).
Effekten man leverer, når man anvender dramatrekanten til at levere information til læseren, er at ens artikel fremstår mere som en historie, fremfor et nyhedsindslag. Får at opnå denne effekt, præsenteres konflikt, personer og situationer, i en bestemt og nøje planlagt rækkefølge. Det kaldes også at bruge spændingsopbygning.
Personer, som er med i en dramatisk fortælling, af en begivenhed eller nyhed, har en anden rolle, end i andre typer af artikler. Når man anvender dramatrekanten, er personerne med til at afsløre vigtige detaljer undervejs, og selv præsentere deres historier og vigtige pointer. I andre typer af artikler, er personernes rolle ofte bare at be- eller afkræfte information, eller kommentere på information.
Dramatrekantens opbygning:
Detaljer – Journalisten starter med at beskrive detaljer, der er relevant for historien.
Baggrund og præmisser – Journalisten beskriver grunden og baggrunden for den nyhed eller begivenhed, han/hun ønsker at informere om.
Informationer leveres med spændingseffekt – Informationer som er relevante for historien, bliver leveret i en bestemt rækkefølge, som er med til at opbygge en dramatisk og spændende fortælling.
Konklusion og hovedbudskab – Som afslutning på sin historie, sammenfatter journalisten en konklusion og leverer det endelige budskab, til sidst.
Nyhedstrekanten
Når man vil sætte en artikel sammen, som skal være nem at overskue, og informere læseren hurtigt, anvender man nyhedstrekanten. Her er selve nyheden i fokus. Alle de vigtigste informationer bliver præsenteret med det samme, og er det som fylder mest. Hvilket også betyder, at informationer der er knap så vigtige, fylder mindst.
Når informationer bliver præsenteret til læseren på denne måde, har læseren fra starten af fået de vigtigste informationer først, og kan stoppe med at læse artiklen, hvis læseren ønsker det. Modsat dramatrekanten, har nyhedstrekanten en faldende spændingskurve, da der ikke lægges vægt på at ”bygge” en historie.
Nyhedstrekantens opbygning:
Konklusion – Pointen med hele artiklen, bliver præsenteret som det første. Læseren får et overblik fra starten, og bliver informeret om kernen af nyheden eller begivenheden.
Meget vigtigt – De vigtigste detaljer for historien, bliver præsenteret og givet med det samme, så læseren får en uddybning af nyheden eller begivenheden.
Vigtigt – Baggrundsdetaljer, der er vigtige for historien, bliver derefter præsenteret, så læseren forstår baggrunden for nyheden eller begivenheden.
Mindre vigtigt – Andet baggrundshistorik, der er mindre vigtig for historien, bliver præsenteret efter at læseren har modtaget de vigtigste.
Ikke vigtigt – Detaljer, som ikke er essentielle for nyheden eller begivenheden, modtager læseren næstsidst.
Rest – Detaljer og rest information bliver nu serveret for læseren.
Kilder:
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant