Hvad er berettermodellen
Berettermodellen er en model der illustrerer, hvordan spænding udvikler sig over tid, i en historie. Når man ser på billedet af modellen, skal man forstå at den vandrette linje viser tidslinjen i en historie, og den lodrette linje viser fortællingens forløb og deri spændingen. På den måde kan man se at spændingen udvikler sig i fortællingens tidslinje.
Mange kender også berettermodellen som hvalmodellen, da ”tegningen” der formes af tidslinjen og spændingsforløbet – ligner en hval. Dog bruges termen berettermodellen oftere, da det er det mere akademiske navn for modellen.
Nogle kender også berettermodellen som hollywoodmodellen, da mange Hollywood film har fulgt modellens struktur, til at fortælle en historie.
Hvorfor anvender man berettermodellen?
Man anvender berettermodellen, da det er en metode til at sikre, at publikums opmærksomhed følger en historie og fortælling, og med modellen sikrer man sig at fortællingen forbliver interessant. Modellen er et smart analyseværktøj, der hjælper til at bygge en historie op, og sørger for at spændingen varer ved.
De 7 faser
Anslag – Anslaget er en appetitvækker, der slår tonen an og vækker publikums følelser og nysgerrighed. Her bliver den første portion spænding serveret til publikum, som på samme tid lægger op til at der er mere spænding undervejs. Her bliver fortællestil, historiens tema og motiv som regel også afsløret.
Præsentation – I denne fase bliver personer, miljø og handling introduceret til publikum, og nogle af de konflikter personerne vil opleve, vil også blive afsløret i præsentationsfasen. Denne fase er ofte ikke lige så interessant som anslaget.
Uddybning – I denne fase lærer man personerne at kende og konflikten kommer i fokus og bliver uddybet og forklaret. Nogle gange kan det være svært at skelne uddybningsfasen fra præsentationsfasen.
PONR (Point of no return/vendepunkt) – I denne fase opleves historiens vendepunkt. Her foregår en begivenhed, som bliver afgørende for hovedpersonen. Med andre ord betyder det, at en begivenhed eller hændelse, én eller flere af personerne oplever, gør at nu kan de ikke trække i land. I denne fase ved du hvad konflikten drejer sig om, og at der efterfølgende vil ske noget drastisk.
Konfliktoptrapning – I denne fase udvikles konflikten markant, og presset på personerne som konflikten involverer, stiger drastisk. I fasen kan man mærke at forventninger, spænding og ønsket om en løsning er stigende, og at alt bygger sig op til et klimaks.
Klimaks – I denne fase vil konflikten nå sit højeste punkt sammen med spændingen. Det er det højeste punkt på kurven, og der vil være en form for forløsning efter klimakset.
Udtoning – I denne fase bliver konflikten afklaret eller løst, og historien når sin ende og bliver færdigfortalt. Enten kommer man tilbage til hvordan det var før konflikten, eller også er det begyndelsen på noget nyt.
Det kan være en god idé at læse historien eller se filmen, som man vil analysere med berettermodellen, et par gange, da man sjældent efter første gang, kan komme med et godt bud, til de 7 fasers placering.
Det kan være svært at placere de 7 faser. Mange fortællinger, indeholder ikke den samme placering for alle 7 punkter, og nogle gange ikke engang alle 7 punkter. Og hvis en fortælling har mange forskellige PONR, flere konfliktoptrapninger, mange anslag eller personer som bliver præsenteret løbende, så kan det være mere ideelt at anvende en anden analysemodel. Berettermodellen passer dog rigtig godt til kortfilm og noveller, da de har en bestemt opbygning og stram struktur.
Kilder
Berettermodellen.com – Berettermodellen – alt du skal vide
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant