Aktantmodellen anvendes, når man ønsker at danne sig et overblik over de vigtigste personer i en historie. Ordet aktant kommer fra det latinske ord actus, som betyder handling. Modellen viser personernes funktioner og handlinger, samt hvordan personerne er forbundne til historien og hinanden.
Aktantmodellen anvendes mest til eventyr, men kan også bruges på andre historier. Man kan også bruge aktantmodellen sammen med berettermodellen, da berettermodellen fokuserer på spændingsforløbet i en historie, og aktantmodellen fokuserer på personerne. På den måde kan man lave en grundigere analyse, da modellerne supplerer hinanden godt.
Hvis du vil lave en analyse, hvor du inddrager begge modeller, kan du læse mere om berettermodellen på vores blogindlæg – Berettermodellen.
Elementerne i aktantmodellen
Subjekt – I en fortælling, er subjektet en hovedperson, som har et mål. For at finde subjektet i en fortælling, kan man spørge sig selv: ”Hvem skal opnå noget i denne historie?”.
Objekt – Objektet er målet, som hovedpersonen, også kaldet subjektet, gerne skulle opnå. Objektet skal ikke forstås som materiel ting, da det kan være alt muligt forskelligt. Som f.eks. hvis subjektets mål er at vinde sit udkårnes hjerte, så ville objektet i sådan en tilfælde være en person. Hvis subjektets mål er at finde meningen med livet, ungdommens kilde eller at komme sig over hjertesorg, så ville objektet i disse tilfælde være noget mere abstrakt. For at finde objektet i en fortælling, kan man spørge sig selv: ”Hvad er det subjektet ønsker at opnå eller ønsker at få fat i?”.
Giver – Giveren i denne model, er den eller det, som har objektet som subjektet søger og/eller ønsker. Giveren kan være en person, en situation, en status, en materiel genstand og meget mere. Giveren er ligesom objektet, noget som kan være alt muligt forskelligt. For at finde giveren i en fortælling, kan man spørge sig selv: ”Hvem eller hvad har objektet, som subjektet ønsker?”.
Modtager – I en fortælling, så er modtageren den eller det, der får objektet (det hovedpersonen ønsker at opnå eller få fat i) af giveren (den eller det der har objektet). I mange tilfælde vil modtageren være subjektet (hovedpersonen). Hvis modtageren ikke er subjektet, kan det være en del af fortællingen, hvor subjektet skal igennem mange forhindringer og meget modstand, for at få fat i det ønskede objekt, en anden har modtaget af giveren. I andre tilfælde, hvis modtageren ikke er subjektet, så betyder det at fortællingen får en ulykkelig afslutning. For at finde modtageren i en fortælling, kan man spørge sig selv: ”Hvem opnår eller får objektet til sidst?”.
Modstander – I en fortælling, kan modstanderen være en person, en ting eller en situation eller omstændig, som er konfliktskabende for subjektet. Modstanderen gør det svært for subjektet, at opnå eller få fat i sit ønskede objekt. I en fortælling er modstanderen ofte ”den onde”, men i nogle tilfælde kan modstanderen også være subjektet, der spænder ben for sig selv. Der kan også nogle gange være flere modstandere, i en fortælling. For at finde modstanderen i en fortælling, kan man spørge sig selv: ”Hvem eller hvad modarbejder subjektet?”.
Hjælper – Hjælperen i en fortælling, kan ligesom modstanderen være en person, en ting, en situation eller omstændig. Men uanset hvem eller hvad hjælperen er, så bidrager hjælperen til at subjektet opnår sit mål, som er at opnå eller få fat i sit ønskede objekt. Ligesom modstanderen, kan hjælperen også være selve subjektet i en fortælling, og der kan også være flere hjælpere i en fortælling. For at finde hjælperen i en fortælling, kan man spørge sig selv: ”Hvem eller hvad hjælper subjektet?”.
Kilder:
Berettermodellen.com – Berettermodellen – alt du skal vide
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant