Når man skal analysere en tekst eller film, er det normalt at lave en personkarakteristik. Dette er for at danne sig et grundigt billede af en person, personens rolle og personens funktion i historien.
Man kan også kalde en personkarakteristik for personskildring, da man kigger på hvordan en person, eller karakter, er skildret i en historie.
En måde at kigge på karakteristikken af en person, er at undersøge:
Direkte og indirekte karakteristik
Indre og ydre karakteristik
Persongalleri
Direkte og indirekte karakteristik
Her omhandler det de informationer og oplysninger, man som læser får igennem historien. Oplysningerne kan være direkte eller indirekte i historien.
Direkte karakteristik – Direkte karakteristik kommer fra direkte oplysninger, som fortælleren af historien giver læseren. De er utvetydige og klart formuleret. De oplysninger man får som er direkte, er nemme at bevise, overfor f.eks. en lærer.
Indirekte karakteristik – Indirekte karakteristik kommer af læserens fortolkning af teksten. Det er ikke direkte serverede oplysninger, men noget man som læser opfatter, via handlinger og udsagn, gennem historien. Disse oplysninger er ikke noget man kan direkte bevise, men mere noget hvor man skal argumentere for sit synspunkt og fortolkning, for at få f.eks. en lærer til at forstå, hvorfor man har opfattet en person, på en bestemt måde.
Indre og ydre karakteristik
Når man skal beskrive en person, skelner man mellem den indre og den ydre karakteristik.
Ydre karakteristik – Ydre karakteristik er de ting, man kan se på personen, eller omkring personen. Vi kan også kalde dem de overfladiske elementer omkring en person.
Dette er f.eks.:
Navn
Alder
Køn
Hårfarve
Øjenfarve
Hudfarve
Andre fysiske kendetegn (tøjstil, piercinger, tattoos, osv.)
Job
Uddannelse
Relationer (familie, kæreste, venner)
Miljøet personen lever i
Sprog
status
Indre karakteristik – Indre karakteristik er de ting, man ikke kan se på eller omkring personen. Det handler mere om personens følelser, hvordan personen er som menneske og personens baggrund. Dette er de dybere og mere personlige elementer ved en person.
Dette er f.eks.:
Opvækst
Personens funktion og motivation i en historie
Personens følelsesliv
Personens religiøse og politiske overbevisninger
Personens vaner
Personens moral
Personens egenskaber
Persongalleri
Man bruger et persongalleri, for at kunne skabe et overblik over de vigtigste personer i en historie, og deres relationer til hinanden. Øverst i blogindlægget er et bud på hvordan et persongalleri kan se ud. En metode til at vise deres relation på, er at tegne pile mellem personerne, med en tekst langs pilen, der kort forklarer relationen. Det kan være: bror, søster, bedste ven, arbejdskollega, barndomsven, osv.
Der er selvfølgelig mange områder at tage højde for, når det kommer til at analysere en historie, og personerne i historien, er bare ét område.
Hvis du ønsker en bedre forståelse for hvordan personerne er forbundne til historien og til hinanden, samt deres funktioner og handlinger, kan du og læse om Aktantmodellen, og lære hvordan man anvender den, på vores blogindlæg – Aktantmodellen.
For at forstå handlingsforløbet i en historie, kan du anvende kontraktmodellen, også kendt som hjem – ude – hjem-modellen. Læs om modellen på vores blogindlæg – Hjem-Ude-Hjem-modellen.
Hvis du ønsker at kigge på spændingsforløbet i en historie, kan du anvende berettermodellen, som du også kan læse om, på vores blogindlæg – Berettermodellen.
Ved at anvende disse modeller, sammen med en personkarakteristik, kan man udarbejde en meget grundig analyse af en historie. Der er selvfølgelig flere analyser man kan udføre, for at dække alle elementerne i, og omkring, en historie.
Kilder
Indidansk – Personkarakteristik
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant