Tegnsætning

10. mar. 2025

Bliver du nogle gange i tvivl om, hvornår du skal sætte punktum? Eller sætte komma? Eller bruge spørgsmåls- og udråbstegn? Dette blogindlæg vil forklare disse, og flere af de forskellige tegn, man anvender i tekster.

 

Punktum

Man sætter punktum (.) ved 3 ting:

  • For at afslutte en sætning.

Her er et eksempel:

Jeg tror, at jeg vil droppe gåturen. Vejrudsigten melder regnvejr.

 

  • For at markere ordenstal.

Her er nogle eksempler:

7. marts

Margrethe d. 2.

8. klasse

 

  • I nogle forkortelser.

Her er nogle eksempler:

Ift. (i forhold til)

Pga. (på grund af)

mm. (med mere)

vs. (versus)

Dvs. (det vil sige)

D. Nielsen (Diana Nielsen)

 

Komma

Man sætter komma (,) af 3 årsager. Det kan være for at:

  • Adskille sætninger (tænk hovedsætning og ledsætning).

Her er et eksempel:

Jeg elsker når det bliver fredag, for så begynder weekenden. 

 

  • Markere opremsninger.

Her er et eksempel:

Du skal have pakket din skoletaske, husk bøgerne, madpakken, drikkedunken og dit penalhus.

 

  • Markere indskudte sætninger.

Her er et eksempel:

Annika, som kom for sent i seng, satte sig langsomt op.

 

Dog er der mange flere regler, når man bruger komma. Se disse 2 blogindlæg:

Sådan sætter man komma og De 7 kommaregler, for at mestre din kommasætning!

 

Spørgsmålstegn

Man sætter spørgsmålstegn (?) når man har en sætning, der er formuleret som et spørgsmål.

 

3 eksempler:

Marie, har du ryddet af bordet?

Hvornår blev grundloven sidst ændret?

Hvem har drukket det sidste mælk?

 

Udråbstegn

Udråbstegn (!) sættes af 2 grunde, bl.a. ved:

  • Citater, hvis en person råber højt.

Her er 3 eksempler:

”Der er aftensmad!”, råbte moderen.

”Jeg har ikke tid!”, råbte sønnen.

”Gør hvad der bliver sagt!”, råbte faderen.

 

  • Ved særlig information der kræver ekstra opmærksomhed.

Her er 3 eksempler:

Her vogter jeg!

Pas på!

Fare forude!

 

Kolon

Der er 3 grunde til at vi sætter kolon (:), som:

  • Før en forklarende sætning.

Her er et eksempel:

Her er 3 grunde til at vi skal lave en fest: Vi får det alle sjovt, vi har alle tid til det og sidst men ikke mindst, vi trænger til det.

 

  • Før direkte tale.

Her er et eksempel:

Lisbeth sagde: ”Jeg gider ikke at skulle på campingferie.”

 

  • Før en opstilling, eller opremsning.

Nedenfor er et eksempel, men husk at ved opremsninger, skal man starte med et lille bogstav efter kolon. Ved de andre tilfælde, skal der være stort forbogstav efter kolon:

Huskeliste: solbriller, solcreme, pas, håndbagage, sommertøj.

 

Citationstegn

Man anvender citationstegn (”), også kaldet anførselstegn eller gåseøjne, i 2 tilfælde:

  • At markere direkte tale.

Her er et eksempel:

”Jeg går ud og arbejder i haven”, sagde bedstemoren.

 

  • At markere et citat.

Her er et eksempel:

”Giv en pige de rigtige par sko og hun kan erobre verdenen” – Marilyn Monroe.

 

Bindestreg

Der er mange tidspunkter man anvender bindestreg (-). Som f.eks.:

  • Til at erstatte fælles ordled.

Her er 3 eksempler:

Jeg er SoMe- og CC-praktikant.

Husk at børst i over- og undermund.

Jeg har købt hvide- og gule blomster.

 

  • Når grupper af ord, sammensættes med endnu et ord.

Her er 3 eksempler:

Væg til væg-tæppe

Anders and-blad

Mund til mund-metode

 

  • Når sammensatte ord er ligestillede.

Her er 3 eksempler:

Hjerte-kar-sygdom

Had-kærligheds-forhold

Skole-hjem-samtale

 

  • Når man sammensætter flere ord på en anderledes måde.

Her er 3 eksempler:

Vi-cykler-i-skole-kampagne

Gulv-til-loft-maleri

Jord-til-bord

 

  • Ved udenlandske ord, som har en bindestreg i forvejen.

Her er 3 eksempler:

Walkie-talkie

Deja-vu

t-shirt

 

  • Når man sætter tal, bogstaver og forkortelser sammen med et ord.

Her er 3 eksempler:

1600-tallet

7-kabale

VIP-kunde

 

  • Når man vil angive fra og til.

Her er 3 eksempler:

Vi arbejder tirsdag – lørdag

Arbejdstiden er 10 – 18

Det tager kun 2-3 minutter

 

  • Til at opdele ord ved linjeskift.

Her er et eksempel:

Han havde glædet sig, helt vildt meget til den-

ne dag, og havde høje forventninger

 

Talestreg

En bindestreg (-) kan også være en talestreg (-). Når man anvender bindestreg som talestreg, gør man det i forbindelse med direkte tale, hvor talestregen sættes foran.

Her er et eksempel:

– Jeg ser frem til en rolig aften, sagde Benjamin.

 

Tankestreg

En bindestreg (-) kan også være en tankestreg (-). Man kan anvende en tankestreg i 2 tilfælde:

  • Når man vil markere en tænkepause.

Her er et eksempel:

Sikke mange gøremål vi har i morgen – mon vi kan nå dem alle?

 

  • Man kan nogle gange bruge tankestreg i stedet for et komma. Det kan f.eks. være ved indskudte sætninger.

Her er et eksempel:

Hans kom i tanke om – da han var kommet hjem – at han havde glemt sin mobil.

 

Kilder:

Indidansk – Tegnsætning  

 

Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant