Ordklasser kan være svære at finde rundt i, især med alle deres latinske navne og mange forskellige bøjeformer. I dette blogindlæg har jeg forsøgt at gøre det simpelt og forståeligt.
Navneord beskrivelse
Ordklassen navneord, også kaldet substantiv, er den største af ordklasserne, og den letteste måde at huske på, hvad navneord er, er at man kan sætte ”en” eller ”et”, foran navneordet. Som f.eks.:
Et hus, en bil, et blad, en kat, et fjernsyn, en bil.
Fælleskønsord og intetkønsord
De ord man kan sætte ”et” foran, er intetkønsord. De ord man kan sætte ”en” foran, er fælleskønsord.
Fælleskønsord:
En pose, en blomst, en fisk, en negl, en bog, en deodorant
Intetkønsord:
Et blad, et spejl, et hus, et badeforhæng, et badekar, et lyn
Ubestemt og bestemt bøjeform
Navneord kan være en ting, en levende skabning eller et begreb, og de kan bøjes i ental (singularis) eller flertal (pluralis). Både i ental og flertal, er der en ubestemt og en bestemt bøjeform for ordet.
Ental ubestemt:
Et hus, en kat, en bil.
Ental bestemt:
Huset, katten, bilen.
Flertal ubestemt:
Flere huse, flere katte, flere biler.
Flertal bestemt:
Alle husene, alle kattene, alle bilerne.
De to typer af navneord
Der findes 2 typer af navneord:
Fællesnavne (appellativer) og egennavne (proprier).
Fællesnavne er almindelige substantiver, altså almindelige navneord som f.eks.:
Bog, klokke, hårbørste, spejl.
Egennavne skal altid skrives med stort forbogstav, og er navne, byer, lande og offentlige- og private institutioner, foreninger, virksomheder, organisationer m.m., som f.eks.:
Anne, Esbjerg, Finland, Danske Bank, Jonas, Berlin, Holland, Børns Vilkår.
Udsagnsord beskrivelse
Ordklassen udsagnsord, også kaldet verber eller verbum, karakteriseres ved at fortælle om noget nogen gør, eller noget der sker, eller at noget er i en bestemt tilstand. Kortere sagt, beskriver udsagnsord en handling. Man kan finde et udsagnsord, ved at sætte ”at” eller ”jeg” foran ordet.
At kysse, jeg kysser, at løbe, jeg løber, at slå, jeg slår, at feje, jeg fejer.
Sådan bøjes et udsagnsord
Udsagnsordets bøjeform er i nutid eller datid. Derudover har udsagnsordet også en grundform, bydemåde og kort- og lang tillægsform.
Udsagnsordets grundform / infinitivform
For at finde et udsagnsords grundform, skal du sætte ”at” foran. Dette kaldes også at finde infinitivformen eller navneformen.
At spise, at kysse, at bore.
Udsagnsordets bydemåde / imperativform
Udsagnsordets bydemåde, også kaldet imperativformen, finder man ved at fjerne ”-e” eller ”konsonant og -e”, i slutningen af ordet. Det kunne være at danse, der i dens bydemåde hedder dans. Eller at fægte, som i bydemåden hedder fægt.
Spis, kys, bor
Udsagnsordet i nutid / præsens
Denne form findes ved at sætte jeg foran ordet, og kan også findes ved at sætte et ”r” i slutningen af ordets grundform.
Jeg spiser, jeg kysser, jeg borer
Udsagnsordet i datid / præteritum
Igen kan formen findes ved at sætte jeg foran ordet, og tilføje ”de” eller ”te” i slutningen af ordet.
Jeg spiste, jeg kyssede, jeg borede
Udsagnsordet i kort tillægsform / præteritum participium
Hvis ordet er i grundform, tilføjes et ”t”. Som f.eks.: at løbe i kort tillægsform bliver til løbet. Hvis ordet er i bydemåde, tilføjes et ”et”. Som f.eks.: dans bliver i kort tillægsform til danset.
Spist, kysset, boret
Udsagnsordet i lang tillægsform / præsens participium
Hvis man har grundformen af et ord, det man sætter ”at” foran, finder man den lange tillægsform ved at tilføje ”ende”, på ordet.
Spisende, kyssende, borende
Tillægsord beskrivelse
Ordklassen tillægsord, også kaldet adjektiver, beskriver oftest et navneord eller stedord. Det bøjer sig efter det ord det beskriver, og kan stå foran eller bagved ordet. Tillægsord kan bøje sig efter køn, tal og bestemthed.
Eksempler på tillægsord:
Stor, lille, glad, flot, smuk, skør, gul, sød, ond, dum, ny, gammel, hurtig, langsom, osv.
Tillægsord bøjet efter køn
Hvis man bøjer ordet efter køn, tilføjes der et ”t” til intetkønsord (navneord man sætter ”et” foran) og man anvender bydeform til fælleskønsord (navneord man kan sætte ”en” foran). Som f.eks.:
En gul sol, solen er gul.
Et rødt viskestykke, viskestykket er rødt.
En sort ravn, ravnen er sort.
Et blåt hus, huset er blåt.
I dette eksempel er tillægsordene farverne. I den første del af sætningen har vi bøjet tillægsordet efter køn, og hvor tillægsordet optræder før navneordet. I den sidste del af sætningen optræder tillægsordet efter navneordet.
Tillægsord bøjet efter tal
Hvis et tillægsord er bøjet efter et tal, får det typisk et ”e” i slutningen af ordet. I dette tilfælde er tillægsordene hvid, stor og sød.
En hvid dør, flere hvide døre
Et stort hus, flere store huse
En sød kat, flere søde katte
Tillægsord bøjet efter bestemthed
Når man bøjer et tillægsord efter bestemthed, anvendes ord man kan sætte ”en” eller ”et” foran, og ord man kan sætte ”den” eller ”det” foran.
En kort snor, den korte snor
Et grimt hus, det grimme hus
En sort hund, den sorte hund
Et grønt øje, det grønne øje
Tillægsord kan gradbøjes
Tillægsord kan bøjes i 3 grader. Ved 2. og 3. grad, skal man nogle gange bruge ”mere” og ”mest”, for at bøje ordet.
Første grad (her er ordet så kort som muligt):
Rød, gul, grøn, stor, glad, træt
Anden grad (”re” eller ”ere” tilføjes i slutningen af ordet. Hvis ordet ikke kan bøjes, tilføjes ”mere” foran tillægsordet):
Rødere, mere gul, grønnere, større, gladere, mere træt
Tredje grad (”st” eller ”est” tilføjes i slutningen af ordet. Hvis ordet ikke kan bøjes, tilføjes ”mest” foran tillægsordet):
Rødest, gulest, grønnest, størst, gladest, trættest
Tillægsord kan nogle gange skifte vokal og ordform
Nogle tillægsord, som lang og stor, skifter vokal når de gradbøjes.
Lang, længere længst
Stor, større, størst
Andre tillægsord, kan skifte ordform, som ved f.eks. lille og gammel.
Lille, mindre, mindst
Gammel, ældre, ældst
Dette blogindlæg kan forhåbentlig hjælpe dig til at holde styr på dine navneord, udsagnsord og tillægsord. Og som altid, øvelse gør mester.
Kilder:
Sproget – Substantiver (navneord)
Sproget – Adjektiver (tillægsord)
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant