Fortællerroller og synsvinkel – sådan finder du rundt i dem

6. mar. 2025

Har du fået til opgave at skulle skrive en tekst, som et eventyr, en novelle eller en roman? Så skal du overveje hvilken fortællerrolle du kunne tænke dig, til din historie!

 

Fortællerens funktion

Din fortællers funktion er at præsentere historien, på en indbydende måde. Din fortæller kan være neutral, eller tale direkte til læseren.

 

  • Den neutrale fortæller

    Her vil fortælleren ikke bruge ”jeg”, men udelukkende fortælle om hovedpersonen eller og handlingen. Her har fortælleren ikke en personlighed og gør heller ikke opmærksom på sig selv. Man kan også kalde det en implicit-fortæller.


  • Den kommenterende fortæller

    Her er fortælleren mere engagerende og optrædende i historien, ved at kommentere på handlingen, eller endda moralen af historien. Man kan også kalde denne fortællerrolle for en eksplicit-fortæller. Fortælleren kan blande sig i handlingen, og tale med sig selv, eller tale til læserne. Fortælleren kan opleves som enten objektiv, hvor fortælleren forholder sig neutralt til handlingen, begivenheder og karaktererne, eller subjektiv, hvor fortælleren har en holdning til handlingen, eller noget der sker i historien, eller en af karaktererne.


  • Den upålidelige eller utroværdige fortæller

    Denne fortællertype kan mislede læseren med vilje, ved at direkte lyve, delvist lyve og tilbageholde eller skjule information. Fortællerrollen kan også være ironisk eller sarkastisk, og tilmed gøre grin med nogle af karaktererne. En ting er sikkert, denne fortællertype har en klar holdning og agenda, i sin måde på at præsentere historien, handlingen og karaktererne.  

 

Fortæller-roller

1. person-fortæller

Denne fortæller kaldes jeg-fortælleren. Fortælleren er med i historien, og fortæller handlingen og hvad der sker, ud fra sig selv. Hvilket betyder at læseren ved, hvad fortælleren ved, og ved hvad fortælleren tænker og føler.

 

2. person-fortæller

Denne fortæller er mere sjælden, og kaldes du-fortælleren. Fortælleren inkluderer læseren som hovedperson, i historien, ved at sige du hele tiden.

 

3. person-fortæller

Denne fortæller kan kaldes han/hun-fortælleren, og er ikke en del af handlingen, men én der står på sidelinjen og omtaler hovedpersonen, og de andre karakterer, som han eller hun, eller ved navn.

Der findes 3 slags 3. person-fortællere:

  • Den personbundne fortæller

    Denne fortæller følger hovedpersonen i historien, og kan beskrive alt hvad hovedpersonen ser og føler. Fortælleren ved alt om sin hovedperson og hvad hovedpersonen oplever, og nogle gange ved fortælleren endda lidt mere end hovedpersonen. Dette er fordi, i nogle tilfælde, at fortælleren kan beskrive ting i omgivelserne, som hovedpersonen endnu ikke har lagt mærke til.

     

  • Den observerende fortæller

    Denne fortæller er også kendt som fluen-på-væggen. Fortælleren følger handlingen og karaktererne, men i en observerende tilstand. Fortælleren kan kun beskrive hvad fortælleren kan se, lige nu og her, og kender intet til karakterernes indre følelser eller tanker.


  • Den alvidende fortæller

    Den alvidende fortæller ved hvad alle karakterer tænker og føler, og kender til alt hvad der er sket, hvad der sker og hvad der kommer til at ske. Dvs. at fortælleren ved alt om fortid, nutid og fremtid.

 

Bagudsyn og medsyn

Dette omhandler hvornår historien og handlingen foregår.

  • Bagudsyn

    Her fortæller fortælleren om noget der er sket i fortiden. Ofte hvis en historie foregår med bagudsyn, vil tempoet være hurtigere, og historien og handlingen udspiller sig i forskellige tidsperioder. Fortælleren vil også tale og beskrive historien i datid.

     

  • Medsyn

    Her fortæller fortælleren om noget der sker nu og her. Som læser oplever man historien udspille sig, sammen med karaktererne. Historien og handlingen udspiller sig i nutid, derfor vil fortælleren fortælle historien i nutid. Ofte er fortæller tempoet en del langsommere, når der bruges medsyn.

 

Synsvinkler

Synsvinkel skal forstås, som der hvor fortællerens øjne er, og ser handlingen fra.

  • Ydre synsvinkel

    Her er fortælleren observerende og følger historien, handlingen og karaktererne udefra. Når man har en 3. persons-observerende-fortæller, bruges der ydre synsvinkel.


  • Indre synsvinkel

    Ved denne synsvinkel, ved fortælleren hvad hovedpersonen oplever, og hvad hovedpersonen tænker og føler imens.


  • Skiftende synsvinkel

    Fortællerens indre synsvinkel skifter mellem forskellige karakterer i historien.


  • Kombineret synsvinkel

    Her har fortælleren en kombineret indre og ydre synsvinkel. Fortælleren ved alt hvad hovedpersonen oplever, tænker og føler, men kan også nogle gange beskrive ting i omgivelserne, som hovedpersonen endnu ikke har lagt mærke til.


  • Alvidende synsvinkel

    Denne fortæller ved alt om fortiden, nutiden og fremtiden, og ved alt om alle. Derudover kan fortællerens synsvinkel kombineres, da fortælleren kan skifte mellem indre og ydre synsvinkel og skifte mellem karaktererne. En 3. persons-alvidende-fortæller, vil ofte have en alvidende synsvinkel.

 

Kilder:

Indidansk – Fortæller

Indidansk – Synsvinkel

 

Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant