Appelformer, taler og kommunikationsmodellen

6. mar. 2025

Appelformer

Appelformer er noget som man bruger, f.eks. når man skal holde en tale. Det er måder man forsøger at appellerer til et andet menneske på, for at nå ud til dem og ofte overtale dem.

 

Der er 3 appelformer:

  • Etos – At appellere til modtageren, med sin troværdighed.

    Man kan anvende etos, hvis man har stærk troværdighed omkring et emne. Det kunne være en makeupartist, der taler godt for et mærke, eller en kok, der taler om mad og gode opskrifter.


  • Logos – At appellere til modtageren, med viden og fornuft.

    Man kan anvende viden, statistik, fornuft og fakta overfor modtageren, for at overbevise modtageren om sin holdning, eller grundlag for at gøre et eller andet. Mennesker der anvender logos, fremstår ofte som velorienterede, da det kræver mere research og forberedelse, inden man holder sin tale.


  • Patos – At appellere til modtageren, med følelser.  

    I nogle tilfælde kan det være bedst at appellere til modtageren ved brug af følelser, indlevelse og passion. Her taler man til modtagerens følelser og empati, og forsøger at male et billede, som modtageren kan relatere til, eller indleve sig i.


Talens opgave

Talens formål er at man vil ud med et budskab, til et bestemt publikum, og den formidles mundtligt.

Talens indhold kan være planlagt eller noget man finder på, på stedet. Hvilket betyder, at den i sådan et tilfælde, er improviseret.

Indholdet af talen, afhænger af grunden til at holde den, samt afsenderens motivationsevner og taleegenskaber.

 

Der kan være forskellige anledninger til at man skal holde en tale, som f.eks.:

  • Politisk begivenhed

  • Pressemøde

  • Fødselsdag

  • Begravelse

  • Fest

  • Demonstration

  • Osv. (listen er lang)

 

Talens undergenrer

Man kan inddele talen i 3 undergenrer:

  • Informationstale – Ved denne form for tale, er det afsenderens ønske og formål, at modtageren af talen, kan huske den vigtige information de bliver givet. Her anvender man ofte logos, som appelform.


  • Den politiske tale – Ved denne form for tale, ønsker afsenderen at overbevise modtageren, at afsenderens holdning til et givent emne, er korrekt. Her anvender man ofte etos, som appelform.


  • Lejlighedstalen – Ved denne form for tale, er afsenderens formål at sætte fokus på en begivenhed eller person. Hele talens omdrejningspunkt er selve anledningen, man er samlet omkring. Her anvender man ofte patos, som appelform.


Kommunikationsmodellen

En tale tager som regel afsæt i kommunikationsmodellen, da denne model indeholder de overvejelser man burde gøre sig, inden man holder en tale.

 

Den lille kommunikationsmodel

  • Afsender – Personen der vil ud med et budskab

  • Indhold – Budskabet og formålet med budskabet

  • Modtager – Den / de person(er), som er modtageren af budskabet

 

Den udvidede kommunikationsmodel:

  • Afsender – Personen der vil ud med et budskab

  • Indhold – Budskabet og formålet med budskabet

  • Modtager – Den / de person(er), som er modtageren af budskabet

  • Kontekst – Situationen eller sammenhængen budskabet skal præsenteres i

  • Sprog – Sproget i talen: højt eller lavt sprog, fornemt eller afslappet sprog

 

Laswells kommunikationsmodel også kaldet kanyle-modellen

Denne model bruges ofte til at analyserer medier og reklamer, men kan også anvendes hvis man forsøger at nå ud til, og overtale, et publikum online.

  • Afsender – Personen eller virksomheden der vil ud med et budskab

  • Budskab – Indholdet og formålet med budskabet

  • Kanal – Hvilket medie bruger man? Det er klogest at henvende sig via det medie, som ens publikum befinder sig på

  • Modtager – Den / de person(er), som er modtageren af budskabet

  • Effekt – Hvad var den ønskede effekt fra afsenderes side, i forhold til den effekt de opnåede, da budskabet nåede ud til modtageren.


Kilder:

Indidansk – Tale

Indidansk – Appelformer

Indidansk – Kommunikationsmodellen

 

Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant