
Der er måske en del, der undrer sig over potentielle forskelle ved online og fysisk lektiehjælp.
Giver det en lige så personlig oplevelse?
Kommer man til at miste fokus?
Modtager man den samme service som dem, der modtager lektiehjælp fysisk?
Hos Tutora er servicen den samme, uanset om det er fysisk eller online. Processen med at få en udvalgt tutor der matcher ens behov, ønsker og personlighed er den samme. Undervisningsmaterialer, metoder, antallet af timer og skemafleksibilitet er også den samme. Hos Tutora laver vi ikke forskelsbehandling mellem fysisk eller online lektiehjælpsmodtagere.
Men inden du beslutter, om du vil have lektiehjælp fysisk eller online, kan det være en god idé at overveje følgende 5 punkter:
1 – Selvdisciplin og organisering
Er du eller eleven vant til at holde styr på opgaver og deadlines, så bliver online-undervisningen et naturligt valg.
Online lektiehjælp kræver en vis grad af selvdisciplin, da undervisningen foregår i et digitalt miljø. Hvis du, eller dit barn, i forvejen er selvdisciplineret og god til at strukturere sin tid, og overholde den, så kan online-undervisning være en god løsning. Men hvis ikke, kan fysisk lektiehjælp være en hjælp til at opbygge disse vaner.
2 – Tidsplan og fleksibilitet
Overvej, hvordan lektiehjælpen kan passe ind i en travl hverdag – uanset om du er forælder med et aktivt familieliv eller en studerende med et stramt skema.
En af de store fordele ved online lektiehjælp er fleksibiliteten. Hvis der er få ledige tidsrum i en travl hverdag, kan online undervisning være det rette valg for dig. Tutora tilpasser sig dit skema – så både elever og forældre kan få den støtte, de behøver, uden at skulle omorganisere hele dagen.
3 – Foretrukket læringsmiljø
Tænk over, om du foretrækker den personlige kontakt ved fysiske møder, eller om et digitalt format, med roligt online-miljø, passer bedre til dine sociale behov.
Nogle elever trives bedst med den fysiske kontakt og den sociale interaktion, der opstår ved personlige tutorbesøg. Hvis dit barn foretrækker direkte ansigt-til-ansigt undervisning og har behov for en mere aktiv dialog, kan fysisk lektiehjælp være den rette løsning. Omvendt, hvis dit barn er mere komfortabel med et roligt, digitalt miljø, fungerer online-undervisningen optimalt.
4 – Teknologisk infrastruktur
Har du eller eleven en stabil internetforbindelse, der sikrer, at online-lektiehjælp kan forløbe gnidningsfrit?
For online lektiehjælp, er en stabil internetforbindelse afgørende. Hvis I har en pålidelig og hurtig forbindelse, vil online-undervisningen køre gnidningsfrit, og der vil ikke opstå tekniske forstyrrelser, der kan påvirke læringsoplevelsen. Hvis internetadgangen derimod er ustabil, kan fysisk undervisning være en bedre løsning for at sikre kontinuitet i lektiehjælpen.
5 – Komfort og fokus med digital læring
Overvej, om du eller eleven føler dig tryg ved at lære og kommunikere digitalt, eller om en fysisk tilstedeværelse er nødvendig for at bevare fokus.
Digital læring kan for nogle være en udfordring, hvis de let bliver distraheret af skærmen. Hvis det er svært at fastholde koncentrationen ved online-undervisning, kan et fysisk møde med en tutor give den nødvendige struktur og nærvær. Hos Tutora sørger vi for, at både den fysiske og online undervisning er designet til at skabe et trygt og fokuseret læringsmiljø – det er helt op til dig at vælge, hvilken metode der passer bedst.
Hos Tutora er vi klar til at rådgive, hvis du er i tvivl om, hvilken form for lektiehjælp der giver mest mening for dig og din familie. Vi sætter eleverne først og tilbyder en service, der er fleksibel og tilpasset dine behov – uanset om du vælger fysisk eller online undervisning.
Tag det første skridt mod en mere struktureret og tryg studiehverdag. Kontakt os i dag, og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvad der passer bedst til jeres situation.
Ring til os på: +45 28 96 27 40
Eller skriv til os på: info@tutora.dk
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant