Et komma i en tekst, viser hvornår man skal tage en kort pause, under oplæsningen. Hvis der ikke fandtes komma, ville det blive let af misforstå, indholdet af en sætning.
Man sætter komma af flere grunde, det kan være for at:
Adskille sætninger.
Styrke læsevenligheden.
Påvirke sætningens betydning.
I forhold til den sidste, at påvirke en sætnings betydning, kan det gøres på 4 måder. Man kan sætte:
Komma før ”men”.
Komma før og efter en indskudt sætning.
Komma ved opremsninger.
Og i nogle tilfælde, f.eks. ved lange sætninger, kan man sætte komma, for at gøre det lettere, at forstå en sætning.
Hovedsætninger og ledsætninger
For at bedre kunne forstå, hvornår man skal sætte komma, skal man vide, at der findes 2 typer af sætninger. Hvilket er hovedsætninger og ledsætninger.
Eksempel:
Johanne har fået et nyt job, som hun er rigtig glad for.
En hovedsætning indeholder den vigtigste information, og kan stå alene, hvorimod en ledsætning indeholder ekstra information, men kan ikke stå alene. I eksemplet ovenfor er ”Johanne har fået et nyt job” hovedsætningen, og ”som hun er rigtig glad for” er ledsætningen.
Hvis man siger hovedsætningen højt, for sig selv, kan man høre at hovedsætningen giver mening. Det samme kan ikke siges, hvis man gør det med ledsætningen.
Man kan bruge komma til at adskille:
Hovedsætning og ledsætning
Hovedsætning og hovedsætning
Ledsætning og ledsætning
Eksempel på hovedsætning og hovedsætning:
Johanne har fået et nyt job, og Jens har købt en ny bil.
Eksempel på ledsætning og ledsætning:
Mens nytårstalen blev sendt, blev der hørt højt musik.
For at sætte hovedsætninger og ledsætninger sammen, bruges der bindeord. Det kan være f.eks.: da, og, men, fordi, så, som, der.
Udsagnsled og grundled
Ved at finde udsagnsled og grundled, kan man adskille sætninger korrekt. Du har nok hørt om det før, da det også bliver kaldt at sætte kryds og bolle.
Grundled (x): Den / det der gør handlingen.
Udsagnsled (o): handlingen – noget der bliver gjort.
En måde jeg lærte det på i skolen, var at spørge: ”hvem/hvad gør?”, for at finde grundleddet (o), og ”det gør, eller hvad gør…” for at finde udsagnsleddet (x).
Eksempel:
Børnene sad i klassen, og de ventede på frikvarteret.
Grundleddet er ”børnene”, og udsagnsleddet er ”sad”, i hovedsætningen. I ledsætningen, er grundleddet ”de”, og udsagnsleddet er ”ventede”.
Sådan som jeg lærte det, ville jeg have fundet grundleddet først, ved at spørge:
Hvem eller hvad sidder i klassen? Det gør ”børnene”.
Derefter ville jeg finde udsagnsleddet, ved at spørge:
Hvad gør de? De ”sad”.
For at finde grundleddet i ledsætningen, ville jeg igen spørge:
Hvem eller hvad ventede på frikvarteret? Det gør ”de”.
Derefter ville jeg finde udsagnsleddet, ved igen at spørge:
Hvad gør de? De ”ventede”.
Der skal ofte være komma før navne og udråb
En sætning kan nogle gange blive mere læsevenlig og lettere at forstå, ved at man bruger komma før udråb og navne.
Her er nogle eksempler:
”Johan, har du drukket det sidste mælk?” råbte moderen.
”Nej, det har jeg ikke” råbte sønnen.
”det har jeg gjort, Johanne” råbte faderen.
”Nå, hvorfor har du ikke sagt noget?” råbte moderen.
”Jeg smutter nu, Lukas venter på mig” råbte sønnen.
Det kan tage tid at få styr på sin kommasætning, og det er helt i orden. For at lære mere om kommaregler, kan du tjekke vores andet blogindlæg med De 7 kommaregler, og som altid øvelse gør mester!
Kilder:
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant