Der er 11 ordklasser i det danske sprog. De forskellige ordklasser har hver deres rolle i grammatikken, og at kende dem, kan hjælpe en betydeligt til at formulere sig korrekt. For at lære om de 3 største af ordklasserne, kan du læse blogindlægget: Navneord, udsagnsord og tillægsord – Sådan lærer du dem at kende. I dette blogindlæg, kigger vi på de resterende 8 ordklasser:
Stedord
Biord
Forholdsord
Bindeord
Kendeord
Talord
Udråbsord
Lydord
Stedord
Kaldes også pronomen. I stedet for egennavne eller fællesnavne (navneord), kan man anvende stedord. Dvs. at hvis du har en sætning med ord som Anette, Børge eller hund, så kan man i nogle tilfælde, erstatte de ord, med følgende:
Han, hun, den, det, hendes, hans, deres, nogen, noget.
Her er et eksempel:
Anette var glad for sin cykel. Tasken var Anettes. Børge har feber. Det var træls for Børge. Bjørnen var sulten.
Hun var glad for sin cykel. Tasken var hendes. Han har feber. Det var træls for ham. Den var sulten.
Biord
Kaldes også adverbium. Biord er ord som lægger sig op ad udsagnsord. Udsagnsord er de ord man kan sætte ”jeg” eller ”at” foran.
Biord kan være svære at identificere, og er en af de mere besværlige ordklasser. Det kan være svært at skelne biord og tillægsord fra hinanden, da de begge er med til at beskrive noget. Biord kan inddeles i 3 typer: gradsbiord, stedsbiord og tidsbiord.
Eksempler på biord kan være:
Bagefter, alligevel, ikke, næsten, aldrig, altid, ikke, måske.
Her er 3 eksempler der viser biordet i en sætning:
Hun dansede vidunderligt.
Han løber aldrig mere.
Hunden gør næsten ikke.
Biordene er vidunderligt, aldrig og næsten – i ovenstående eksempler.
Forholdsord
kaldes også præposition, beskriver hvor noget er ift. noget andet. Forholdsord er f.eks.:
før, efter, over, under, foran, bagved, bag, på, igennem, i, ved, langs, mod, imod.
Her er 3 eksempler hvor man bruger forholdsord:
Jeg går ind i seng.
Han kører foran den blå bil.
Jeg gik bagved Klaus.
Forholdsordene er i, foran og bagved – i ovenstående eksempler.
Bindeord
Kaldes også konjunktion. Når 2 sætninger skal bindes sammen som hoved- og ledsætning, så bruger man bindeord. Bindeord er f.eks.:
Men, og, at, fordi, såfremt, samt, idet, når, da, så, hvis, eller, om, dersom, end, eftersom, hvorvidt, ligesom, medmindre, til, ifald, indtil.
Her er 3 eksempler på brug af bindeord:
Hunden gik over vejen, men det måtte den ikke.
Jørgen var sulten, da det snart var aftensmadstid.
Jeg vil gå en tur, medmindre det begynder at regne.
Bindeordene er men, da og medmindre – i ovenstående eksempler.
Kendeord
Kaldes også artikel. Et kendeord, viser om et navneord er bestemt eller ubestemt.
Eksempler på bestemte kendeord er f.eks.:
Den, det, de, disse
Eksempler på ubestemte kendeord er f.eks.:
En, et, nogle
Her er eksempler på bestemte kendeord sammen med et navneord:
Den bil, disse vinduer, det spejl.
Her er eksempler på ubestemte kendeord sammen med et navneord:
En bil, et vindue, nogle spejle.
Talord
Kaldes også numeral. I stedet for at bruge tal, kan man bruge talord. Som regel, når man skriver tal, er alt under 10 skrevet som talord, og alt over skrevet som tal. Der er 2 typer af talord:
· Mængdetal
En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, treogtredive.
· Ordenstal
Første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette, syvende, ottende, niende, treogtredivte.
Udråbsord
Kaldes også interjektion. Det er ord som ikke behøver at være i en sætning, da de bliver råbt eller sagt. De kan fungere selvstændigt.
Som f.eks.: Ja, nej, hej, av, ih, åh, fy, hov, gisp, hmm, wow, hurra, bravo, nå.
Lydord
Betydningen ligger i dens navn, det er ord som beskriver lyde.
Eksempler på lydord er f.eks.: Brum, splat, ding, boing, bang, båt, bip, piv, pip, muh, vov, miav.
Kilder:
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant